Læmningerne i år har ikke været så behagelige i år. Eller, det er nok en sandhed med modifikationer, for alle mødre har læmmet af sig selv.
Men vi har været ramt af drægtighedssyge. Drægtighedssyge er når moderen fik ikke nok føde i forhold til antallet af lam (3 stk), det betyder at han begynder at tære på musklerne, og så får hun det rigtig dårligt. Vi opdagede det ved at hun en lørdag (selvfølgelig), ikke ville rejse sig. Så er der kun 1 at gøre og det er at få besøg af dr. dyr.
Moderfår fik noget medicin, og noget sukkerpasta for at få vommen i gang igen. Vi fik besked på at hvis hun smed lammene, ville hun gøre det inden for 24 timer. (Det ville være bedst for moderdyret).
Da de 24 timer var gået, og hun fik det bedre, tænkte vi at hun ikke ville smide lammene. Fredagen efter da vi kom hjem var lammene smidt. Øv altså, men øv med en ambivalens. For selvfølgelig er det bedst for moderdyret, men at miste 3 lam, er altså meget når man har en så lille besætning som vi har (3 moder dyr + 1 vædder).
Men det var der jo ikke noget at gøre ved. Ugen efter fødte får nr. 2, 3 lam. YES, så er der da noget der lykkes. Og der var 1 vædderlam og 2 gimmerlam.
Men selvfølgelig er der ikke lykke uden uheld. Så en uge-fjorten dage senere, blev hun også syg.
Dyrlægen vidste ikke hvad det var, men det er muligt at det har været en forgiftning på grund af for hurtigt foderskifte (vi havde skiftet fra byg til hvede). Så moderdyr fik nogen injektioner med medicin, og vi fik en pasta (vomstarter) med kul, som vi skulle give hende et par gange om dagen, til hun fik det bedre igen.
Udover vompastaten skal vi også give hende en injektion, heldigvis kun 1 gang om dagen i 3 dage. Men det er måske ikke så heldigt at 2 mennesker, der er bange for nåle, skal stikke et dyr. Men da A. er ekstrem bange for nåle, mandede jeg mig op og fik det gjort. Det var jo heldigvis ikke så mange gange det skulle gøres.
Så lidt er der da sket i år :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar