I'm still here - mødet med det danske sygehusvæsen

Det er ved at være nogen dage siden jeg har skrevet sidst.. Helt nøjagtigt 16 dage siden sidst. Det er ikke fordi at jeg har mistet interessen for bloggen, eller at jeg har glemt det.

Men jeg har derimod været syg... Igen... Med lungebetændelse, influenza og min astma.
Det hele startede ud en onsdag, i skolen. Jeg havde det bare vildt dårligt, kunne ikke trække vejret og var bare vildt træt. 
For første gang nogensinde har jeg været bange for at jeg ville falde i søvn bag rattet.

Jeg tog tidligt hjem fra skole den dag, og sov indtil A. havde fri fra arbejde, og skulle hentes. Han kunne godt se at der var noget helt galt, og han fik bestilt en akuttid til mig hos lægen.

Det første lægen siger da jeg ser ham er "Du er da vist rigtig syg". Rigtig syg er vist en underdrivelse. Jeg havde nemlig 40,8 i feber.
Jeg blev indlagt akut på sygehuset, til væske igennem drop og ekstra ilt.
I løbet af natten, fik jeg det en del bedre, temperaturen var faldet til omkring 35,5 og jeg fik lov til at komme hjem dagen efter.

Jeg nåede at være hjemme i ca. 5-6 timer, før jeg igen havde det vildt dårligt, svært ved at trække vejret, og feber.
Så jeg blev indlagt endnu en gang på sygehuset, til væske  (for at få temperaturen til at falde) og andet medicin igennem drop.
Første nat lagde jeg på akutmodtagelsen, og dagen efter blev jeg så rykket til medicinsk afdeling. Det hele var såmen fint nok, jeg fik den medicin jeg skulle have.

En nat, vækkede en af sygeplejeskerne mig, for at fortælle mig at min vejrtrækning lød underligt, og hun derfor havde ringet efter en læge. Fair nok - så føler man sig ihvertfald i gode hænder. 
Lægen kom, og vurderede at jeg havde fået vand i lungerne på grund af for meget væske igennem droppet. Så jeg blev sat på vanddrivende, og droppet blev taget ud.
Næste morgen, kom den nye sygeplejeske, og ville til at sættet vanddroppet i igen, jeg sagde til hende at jeg altså havde fået vanddrivende om natten, og derfor ikke kunne forstå hvorfor jeg skulle have drop igen. Hun sagde at det kunne hun ikke se nogen steder. 
OMG taler sygeplejeskerne slet ikke sammen, var min tanke. Det endte dog med at hun fandt ud af at jeg ikke skulle have drop alligevel, kun det antibiotika jeg fik i forvejen.
Godt så.

Jeg kan fortælle meget mere fra mit sygehusophold. Men der er nok ikke grund til mere.

Jeg vil hellere opsummere i stedet for.

Det jeg lærte på mit sygehusophold, var at man skal virkelig lytte efter hvad lægerne siger. 
Og hvis der er noget man ikke forstår så spørg, jeg ville selv have været blevet fejlmedicineret flere gange, hvis jeg ikke stod i mod. Det er bare ærgelig at man ikke kan lægge sit liv 100% i sygehusvæsenets hænder.

Herudover kunne maden i det danske sygehusvæsen (midtjyske) også trænge til en kærlig hånd. Det eneste jeg havde lyst til at spise da jeg var indlagt var frugt og grøntsager, altså forholdsvis lette retter.
Men det eneste man kunne få serveret var rigtig dansk mad, altså karbonader, medister etc. Det er så ærgerligt at man ikke kan få lækkert, sundt og let mad, når det er det man føler man har behov for.

Super lækker æggeret

Her i huset er noget af det lækreste man kan få æg.
Det er en af grundende vi har vores høns (dog kun 2 pt.).
Vi elsker æggene, blødkogt, hårdkogt, æggekage og spejlet.

Den seneste variation på "æg-på-den-lækre-måde", er en måde jeg har lært af min søster, som igen har lært den af min faster.

Super lækkert.

Man tager de grøntsager man godt kan lide, her i huset har vi indtil videre kun prøvet med løg. Men det kunne fx være peberfrugter, tomater eller/og squash.

I ovenstående version har jeg brugt rødløg.

Men man tager den mængde løg man vil have, og steger let på panden (hvis man vil have dem med bid i).

Herefter tager man de klækkede æg og hælder over løgene. Prikker til blommerne for at de kan flyde ud i æggemassen.

Og så lader man dem ellers stege videre indtil de er som man vil have dem.

Her på tallerkenen er rettet piftet op med 2 stk. stegt bacon og karse.

Udover at være superlækkert er karse også en rigtig forårsbebuder (selvom at man kan gro det året rundt ;) ).

Og så er det selvfølgelig krydret med salt og peber.

En af livets svære beslutninger

Som jeg tidligere har skrevet, så har Januar+februar 2015, været rigtige hektiske for os. 
Den er blandt andet gået med 2 dødsfald, sygdom og en masse andet.

Sygdommen kom sig lidt af at A. havde gået og været syg en uges tid. Og som så mange gange før, skal jeg jo selvfølgelig også rammes af det. 
Jeg fik så "overdraget" sygdommen da vi var til den første bisættelse i Januar, først med den normale snotnæse og hovedpine, alt dette inden for en enkelt dag, nemlig en onsdag midt i januar. Men jeg kunne så åbenbart ikke nøjes med at være snotnæse, for på mig gik det nemlig i lungerne også, og dermed blev det til en god omgang lunebetændelse i stedet for. Jeg kom til læge, og blev udstyret med en 10-dages penicillinkur og en bricanyl, og ca. 1 uge efter var jeg frisk igen.

Så rammer vi så ca. d. 13 februar, altså fredag d. 13, og jeg må sige at i år har der ikke været andet end uheld på den fredag.
For det første, så havde vi besluttet os til at få aflivet Fedberg, vi har siden efteråret været ramt af lopper, på både hund og katte, og de har alle været i behandling lige siden.
Men Fedberg, gik altså hen og fik loppeallergi. Loppeallergi kan godt behandles, men det kræver at katten får behandlingen på dagen, og ikke dagen efter. Og da vi ikke ville kunne det, da Fedberg havde det med at føjte (på trods af kasteration), og sagtens kunne være væk flere uger af gangen, besluttede vi os får at sige tak for denne gang. 
A. Kørte til dyrelægen med den, og fik sagt farvel. Ca. 30 min. efter kom han hjem, og så var det overstået.

I min verden er det vigtigt at man ved, hvornår man skal sige det sidste farvel til sine dyr, og i dette tilfælde var det dét rigtige tidspunkt. Det bekræftede dyrlægen os også i. 
Vi nåede at have Fedberg i 7 år og 8 måneder. Man kan sige at den nok godt kunne have haft mange år endnu, men jeg vil så også sige, at på den anden side, så har jeg ikke haft en kat der blev så gammel.

Men som før sagt, så var der mere uheld fredag d. 13, for om aftenen ringede min far, og fortalte at min fætter var død. Dagen inden.
Min fætter nåede at blive 31 år, og efterlader sig udover forældre og søskende, også en kone og en søn. En søn der blev 1 år et par dage efter.
Aldrig har jeg oplevet noget så forfærdeligt.