I'm still here - mødet med det danske sygehusvæsen

Det er ved at være nogen dage siden jeg har skrevet sidst.. Helt nøjagtigt 16 dage siden sidst. Det er ikke fordi at jeg har mistet interessen for bloggen, eller at jeg har glemt det.

Men jeg har derimod været syg... Igen... Med lungebetændelse, influenza og min astma.
Det hele startede ud en onsdag, i skolen. Jeg havde det bare vildt dårligt, kunne ikke trække vejret og var bare vildt træt. 
For første gang nogensinde har jeg været bange for at jeg ville falde i søvn bag rattet.

Jeg tog tidligt hjem fra skole den dag, og sov indtil A. havde fri fra arbejde, og skulle hentes. Han kunne godt se at der var noget helt galt, og han fik bestilt en akuttid til mig hos lægen.

Det første lægen siger da jeg ser ham er "Du er da vist rigtig syg". Rigtig syg er vist en underdrivelse. Jeg havde nemlig 40,8 i feber.
Jeg blev indlagt akut på sygehuset, til væske igennem drop og ekstra ilt.
I løbet af natten, fik jeg det en del bedre, temperaturen var faldet til omkring 35,5 og jeg fik lov til at komme hjem dagen efter.

Jeg nåede at være hjemme i ca. 5-6 timer, før jeg igen havde det vildt dårligt, svært ved at trække vejret, og feber.
Så jeg blev indlagt endnu en gang på sygehuset, til væske  (for at få temperaturen til at falde) og andet medicin igennem drop.
Første nat lagde jeg på akutmodtagelsen, og dagen efter blev jeg så rykket til medicinsk afdeling. Det hele var såmen fint nok, jeg fik den medicin jeg skulle have.

En nat, vækkede en af sygeplejeskerne mig, for at fortælle mig at min vejrtrækning lød underligt, og hun derfor havde ringet efter en læge. Fair nok - så føler man sig ihvertfald i gode hænder. 
Lægen kom, og vurderede at jeg havde fået vand i lungerne på grund af for meget væske igennem droppet. Så jeg blev sat på vanddrivende, og droppet blev taget ud.
Næste morgen, kom den nye sygeplejeske, og ville til at sættet vanddroppet i igen, jeg sagde til hende at jeg altså havde fået vanddrivende om natten, og derfor ikke kunne forstå hvorfor jeg skulle have drop igen. Hun sagde at det kunne hun ikke se nogen steder. 
OMG taler sygeplejeskerne slet ikke sammen, var min tanke. Det endte dog med at hun fandt ud af at jeg ikke skulle have drop alligevel, kun det antibiotika jeg fik i forvejen.
Godt så.

Jeg kan fortælle meget mere fra mit sygehusophold. Men der er nok ikke grund til mere.

Jeg vil hellere opsummere i stedet for.

Det jeg lærte på mit sygehusophold, var at man skal virkelig lytte efter hvad lægerne siger. 
Og hvis der er noget man ikke forstår så spørg, jeg ville selv have været blevet fejlmedicineret flere gange, hvis jeg ikke stod i mod. Det er bare ærgelig at man ikke kan lægge sit liv 100% i sygehusvæsenets hænder.

Herudover kunne maden i det danske sygehusvæsen (midtjyske) også trænge til en kærlig hånd. Det eneste jeg havde lyst til at spise da jeg var indlagt var frugt og grøntsager, altså forholdsvis lette retter.
Men det eneste man kunne få serveret var rigtig dansk mad, altså karbonader, medister etc. Det er så ærgerligt at man ikke kan få lækkert, sundt og let mad, når det er det man føler man har behov for.