Det er en af grundende vi har vores høns (dog kun 2 pt.).
Vi elsker æggene, blødkogt, hårdkogt, æggekage og spejlet.
Den seneste variation på "æg-på-den-lækre-måde", er en måde jeg har lært af min søster, som igen har lært den af min faster.
Super lækkert.
Man tager de grøntsager man godt kan lide, her i huset har vi indtil videre kun prøvet med løg. Men det kunne fx være peberfrugter, tomater eller/og squash.
I ovenstående version har jeg brugt rødløg.
Men man tager den mængde løg man vil have, og steger let på panden (hvis man vil have dem med bid i).
Herefter tager man de klækkede æg og hælder over løgene. Prikker til blommerne for at de kan flyde ud i æggemassen.
Og så lader man dem ellers stege videre indtil de er som man vil have dem.
Her på tallerkenen er rettet piftet op med 2 stk. stegt bacon og karse.
Udover at være superlækkert er karse også en rigtig forårsbebuder (selvom at man kan gro det året rundt ;) ).
Og så er det selvfølgelig krydret med salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar