lørdag den 20. juni 2015

Afslutning på lammesæson 2015

Endelig er der kommet en afslutning på lammesæson 2015 - dog ikke uden problemer i år.

Men i mandags, nedkom Maren endelig med et enkelt vædder lam - troede vi.
Lammet er fint stærkt og er generelt hurtigt oppe at gå. Ingen problemer der.
Men det er lige som om at Maren ikke rigtig vil spise ej eller drikke. 
Mandag og tirsdag tænker vi ikke så meget over det. Dog undres vi over at der hverken er kommet flere lam, og at hun ikke har smidt efterbyrden. Så A. ringer til dyrlægen for at høre om vi skal gøre noget ved efterbyrden, eller ej. De beslutter sig enstemmigt for at hvis den ikke er smidt om aftenen skal vi selv prøve at trække den ud, og ellers må dyrlægen forbi dagen efter.


Maren smider ikke selv efterbyrden, så den bliver trukket ud. Maren går stadig ikke rigtig til fodret og nu drikker hun heller ikke rigtig. Men vi ser lige tiden an, hun virker jo til at have det fint, og lammet får lov at drikke.

Fredag, beslutter vi os for at ringe til dyrlægen igen, de kommer ud omkring middagstid, og hun kan straks mærke at der ikke er noget der er som det skal være.
Det er der heller ikke. For Maren havde flere lam i sig, eller rettere hun havde et enkelt i maven der var gået i let forrådnelse. 
Der er ikke andet for end at dyrlægen må trække, lammet ud af Maren, i stumper og stykker. 
Det lykkes heldigvis dyrlægen at få trukket lammet ud, forhåbentlig det hele. Så nu kan vi kun krydse fingre for at dyrlægen ikke er kommet til at lave hul inden i Maren + at hun har fået alt ud.

Status i dag, er at Maren allerede har det meget bedre.
Men det er jo heller ikke uden problemer, for Maren skal medicineres de næste 5 dage. Og det er virkelig en udfordring når begge i husstanden er bange for nåle. 
Jeg stod op kl. 6.30 i morges, for at give hende stikket inden A. skulle på arbejde. Men pludselig var tiden gået og vi nåede det ikke. Men her til eftermiddag har jeg fået mig taget sammen til at give hende medicinen. Og det var jo slet ikke så slemt alligevel.
Nu er der så kun 4 stik tilbage. :)

Men endelig er lammesæson 2015 overstået :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar