onsdag den 13. maj 2015

Kød på bordet

Når vi køber kød, køber vi som regel 1/4 ko, og en halv gris af gangen.
Vi er efterhånden ved at være så meget ovenpå igen økonomisk, at vi har råd til at købe kvarte/halve dyr igen.
Og i går var så dagen hvor vi fik 1/4 lækkert oksekød i fryseren igen. En tid, som vi har gået og ventet længe på.
Det er bare så rart at kunne tage noget lækkert kød op af fryseren, som man ved er blevet behandlet ordentligt, som har fået lov til at gå ud og ind som det ville. Og er blevet aflivet på marken, uden stress og jag. Det gad vi godt at vi havde mulighed for med lammene, men da vi bor langt væk fra et ordentligt slagteri, og økonomisk pt. ikke har råd til at skulle have både slagter og dyrlæge ud, så bliver vi nød til selv at køre vores lam til slagt (eller få svigermekaniken til det, da vi ikke har træk på bilen).





Men i går, var så dagen, hvor vi skulle op til Onsild, for at hente vores kvarte dyr til fryseren.
Vi vælger altid traditionel partering, og så skærer vi selv kødet op i bøffer etc. herhjemme.
Vi har de sidste par gange fået maks 55 kg i fryseren når vi har hentet.
I går fik vi hele 66 kg. Så der er nu lækkert kød i fryseren til 1 års tid.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar