torsdag den 11. december 2014

Julebag

Jeg fik desværre ikke rigtigt fuldt ordentligt op på min julekalender challenge. Der er jo travlt med en masse juleting, og så er det familiebesøg og så videre.

Men ikke destomindre fik jeg i sidste weekend, taget mig tid til at bage julebag for en gangs skyld. 
Jeg fik bagt både vaniljekranse, krydderformkager og pebernødder, + der blev lagt en dej i fryseren til brunkager (som jeg ikke lige har fået lavet endnu).


Vanlijekransene har jeg skrevet om her

Ved formkagerne har jeg fundet en opskrift hos kammerknas her.
Jeg har dog lavet en smule om opskriften, så det passede til det jeg havde i skabene.
jeg havde fx ikke natron, så jeg brugte en blanding af potaske og bagepulver - halvt af hver.

Lækre julede juleformkager
150 g smør
150 g rør sukker
150 g sirup (jeg brugte lys)
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. kanel
1 æg
½ tsk. bagepulver
½ tsk. potaske.
500-600 g mel.

Smelt smør, sukker og sirup i en gryde ved svag varme, indtil al sukker er opløst.
Hæld blandingen i en skål, og lad køle af i 10 minutter ca. Pisk herefter ægget grundigt i massen.
Bland mel, vaniljesukker, kanel, bagepulver og potaske i en anden skål.
Si melblandingen i sukkerblandingen, mens der piskes grundigt, fortsæt indtil at du ikke kan piske længere, og ælt herefter med hænderne.
Pak dejen i film, og lad den hvile i ca. 20 minutter. Jeg delte dejen i 3, og pakkede dem enkeltvis i fryseren.
Forvarm ovnen på 200 g. og meldrys bordet grundigt, så dejen ikke hænger i.
Tag en portion dej ud af fryseren, rul den og udstik i de ønskede former.
Bag i ovnen i ca. 7-8 minutter, til de er brunede i kanterne.
Lad kagerne køle af på en bagerist.
Pynt kagerne med glasur og sukkerkugler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar