Bogstavet C. Ikke et særlig let bogstav at få, specielt ikke hvis man gerne vil relatere det til det simple hobbyliv.
Men når nu bogstav C, er dagens bogstav, har jeg valgt at ville skrive om Cola, og Colamani.
Jeg er selv tidligere colaholiker, men har siden januar i år, kunne holde cola forbruget, til primært weekenderne. Dog har jeg tyet til cola i hverdagene også hvis der har været stress på, eller hvis der er noget det skal fejres.
Colaholiker, Colamani og colaman, er (hvad jeg har kunnet finde ud af), ikke et ord der står i den danske ordbog.
I følge denstoredanske.dk, er en mani galskab. Det er måske en smule overdrevet, men de fleste colamaner, har et sådan forhold til cola, at de med glæde ville køre 100 km en regnvejrs aften kl. 22, på cykel for enten at sikre resten af dagens fix, eller morgendagens. På mange områder minder det om en ryger, der altid skal have cigaretter på sig for at kunne klare dagen, eller på en alkoholiker, der vil gå i spåner hvis h*n ikke kan få morgenbajeren.
Som sagt har jeg selv været afhængig af cola, meget cola, på en dagen kunne vi herhjemme (2 voksne) let drikke 3*1½ liter om dagen. Vi kørte til Tyskland næsten hver måned, og handlede stort ind. Det første jeg gjorde hver morgen, var at drikke cola (Pepsi Max), og det sidste jeg gjorde var at drikke cola.
I December 2013, lige inden reformen for kontanthjælp kom, måtte vi til at finde alle de steder hvor vi kunne spare, og et af stederne var colaen. Så fra 1. Januar 2014, tog vi tyren ved hornene og droppede colaen. I starten erstattede jeg colaen med sukkerfri saft, simpelthen for at få stillet min lyst til noget sødt. Ellers tog vi en kold tyrker.
Men siden April/maj, drikker jeg stort set kun vand til hverdag, og så cola i weekenderne.
Det var da ikke sjovt, overhovedet at skulle droppe sodavanden. Men på den anden side har kroppen fået det så meget bedre siden.
Jeg vil ikke snakke om hvilke dårlige ting cola gør ved kroppen, men jeg er i dag glad for at jeg drikker mere vand end sodavand. De fysiske skavanker, så som meget tør hud, er stort set forsvundet, da cola, ud over en masse andre ting, også har en vanddrivende effekt.
Hvis du gerne vil gøre noget godt for din krop. Så drik rent vandhane vand. Mange af de læskende drikkevarer man kan købe, har en uhyggelig vanddrivende effekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar