Dagens bogstav er D.. D som i dådyr.
Der er ingen af os på matriklen der er jægere, vi har derimod en masse lammekød, som vi kunne bytte med. Derfor byttede vi i foråret, noget lammekød, med noget dyrekød hos en jæger af familien.
De fik det der svarede næsten til et lam, og vi fik så modsvarende i vildt kød. Bl.a. fasanbryster, dyreryg, og dyrekøller.
I dag skulle vi så have det sidste stykke vildt kød vi har, dette var et stykke lårtunge fra dådyr.
En lårtunge, er et lidt træls stykke kød i min optik, de fleste bruger det til saltkød. Jeg har dog af omvejet fundet ud af lårtunge (uanset dyreart), bliver allermest lækkert ved at blive brugt i en rigtig simreret. Derfor lavede jeg i dag, dådyrgryde med kartoffelmos.
Sjældent får man så lækkert og mørt kød, som simremad giver.
Opskriften er som følger:
Ingredienser:
1 dådyr lårtunge
1 løg
2 fed hvidløg
1-2 gulerødder
1 håndfuld vilde svampe
Vand
Krydderier som du kan lide det.
Løg, hvidløg og gulerødder skæres i tern. Svampene, kigges efter og skæres i tern (jeg har brugt kantareller og pigsvampe). Kødet skæres også tern.
Løg og hvidløg svitses godt. Herefter tilsættes kødet til bruning.
Når kødet er brunet godt af tilsættes gulerødder, svampe, og krydderier. I min blanding her, har jeg buttet ramsløg (tørret), paprika, timian og salt op peber i.
Når det hele er godt blandet sammen, tilsættes vand, til det lige dækker.
Nu skal hele herligheden have lov til at stå og små simre i ca. 2 timer.
Efter de 2 timer, jævnes sovsens, og smages evt. til med salt og peber.
Kog nogle kartofler, til kartoffel mos (husk at udelad salt under kogning).
Bon Appetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar