På vores lille hobbylandbrug, har vi får. Udover vores kæledyr, og vores høns, er får den dyreart vi har haft længst tid, og som vi stadigvæk har.
Vi startede ud med finuldsfår, men er nu ved at lægge avlen om til spelsau i stedet for.
Begge racer går ind under betegnelsen korthalet nordisk naturfår. Fordelen ved begge racer er at de bl.a. er korthalede af natur - dermed ingen halekupering - men der stopper ligheden også.
Vores moderfår er finuldsfår.
Her har vi de to får vi startede ud med. Et sort og et brun finuldsfår. Begge har vi stadig. En af fordelene ved finuldsfår er at de er i brunst hele året, dermed kan man selv bestemme hvornår man får lam året efter. Men det kan også være en ulempe, fordi at man i en lille besætning, som vores, ikke kan have vædderen til at gå sammen med fårene. Finuldsfår giver mange lam, rigtig mange lam, det har vi oplevet på egen krop, ved at den sorte af vores får i år gav 5 lam, dog overlevede kun de 4. Det er også det sorte får vi har gemt et af lammene fra til videreavl.
Derudover har de en lækker, blød men meget krøllet uld.
Kødsætningen er god, og kødet er velsmagende.
Her har vi så Hubert, Hubert er vores avlsvædder som vi købte i efteråret 2013. Han er af racen spelsua, som er den race vi lige så stille vil skifte over til. Som så mange andre fåreracer, kommer de kun i brunst i november/december, dermed kan vædder og får+lam gå sammen hele året, og når det så er ved at være ilæmningstid, passer det fint sammen.
I år er vores lam en blanding af finuld+spelsau. Dette giver en lækkert blød uld.
Det jeg elsker ved spelsauen er at ulden har en lækker længde, og ikke minder om proptræk krøller, lige som finulden gør.
Ovenstående billede er fra lammene sidste år, der var ren finuld. Hele 6 stks. lam fik vi alle sammen sorte.
Udover for hyggens skyld, har vi også fårene for kødets skyld. Og om en lille måneds tid bliver året lam sent til slagtning, og så har vi lækkert lammekød til vinterens brug.
Når vi har sent dem til slagt, går der en dags tid, så henter vi skindene, som vi garver til lækre lammeskind.
Lige et sidste billede af årets lam. På øverste billede er moderdyret, et af vores lam fra første år. Hun fik tvillinger i år, og hun levere 1-2 lam hvert år.
Billede 2 er et af vores moderdyr fra første år. Hun har 1+2 år leveret tvillinger, og har så i år leveret trillinger.
Lammene på billede 3, er fra vores andet sorte moderlam, som vi startede med. Hun leverede i år 5 lam (1 død ved fødslen), sidste år 4, og første år 3 lam. Dog er et af lammene død af lungebetændelse da den var 3 måneder ca.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar