Høns giver udover kød, selvfølgelig også lækre æg, med den meste lækre orange blomme. Smagen, den er så milevidt fra industriæg, at det næsten er en hel novelle for sig selv.
Her på farmen har vi selvfølgelig også høns. I sin tid, da vi startede op med kyllinger, kørte vi ud til en opdrætter en kold vinterdag, og købte 10 små kyllinger, for så måtte der da både være høns og haner imellem.
Racen var hvid sussex.
En god stor race, der er gode æglæggere, og godt kødfyldte. Derudover har de et meget roligt temperament.
Efter dem købte vi 4 dværg brahmaer, og sikke en hysterisk race, man har med at gøre der. Hanen begynder at hidse sig op, lige så snart man bare begynder at tænke på at skulle se til dem. De bliver skiftet ud når tiden er til det. Det skal dog siges at de er rimelige stabile æglæggere.
De sidste høns på stammen er så sort-guldrandet wyandot, smukke høns, gode æglæggere. Det er svært at vide hvordan deres temperament helt er, for jeg tror måske lidt at de har taget noget af sindsstemningen fra brahmaerne, dette vil sige at lige så snart vi kommer ud til dem, så begynder hanen at brokke sig noget så gevaldigt.
Slagtemæssigt, har de ikke været så gode som vores sussex.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar